Referencer og CV
torsdag, 6 januar 2011
Beklager, men i vores branche poster man ikke sine sejre på nettet
Når vi mødes til vores første forretningsmøde, vil jeg dog meget gerne fortælle dig om nogle af de ting, jeg har lavet, hvordan jeg har gjort det, og hvad det har betydet for mine kunder.
Jeg benytter kun anerkendte metoder, og mit arbejde baserer sig på en grundig foranalyse og en effektiv udførelse. Du kan derfor trygt betro mig en del af dit marketingbudget.
Til gengæld vil jeg gerne fortælle dig, at jeg startede i online-verdenen i 1999, da jeg stiftede webhuset MCB sammen med Thomas Kragelund. Virksomheden er i dag blevet mere end voksen med en tocifret millionomsætning og godt 25 medarbejdere, så det er ikke længere et sted for en iværksætter.
I 2005 solgte jeg mine aktier i MCB og blev tilknyttet som konsulent, hvorefter jeg i 2007 blev ansat hos Ørskov Web i Skjern med ansvar for kundehåndtering og projektledelse. Jeg var dog mest interesseret i SEO, og brugte en del tid på at uddanne mig indenfor dette område, hvilket mange Ørskov-kunder kom til at mærke.
I 2009 opsagde jeg mit ansættelsesforhold hos Ørskov, men er den dag i dag stadig tilknyttet mange Ørskov-kunder med ansvar for deres tilstedeværelse på nettet. Siden har jeg arbejdet selvstændigt som SEO-konsulent, samt med forretningen e-Traders ApS, hvor jeg driver e-handel i forskellige brancher.
Jeg er gift med Kathrine og har to drenge, Oscar og Frederik, samt et lille hus på prærien med tilhørende stationcar.